Lejerens rengøring

Garderobe: støvsuges og vindueskarm tørres af.

Scenen: fejes/støvsuges

Salen: borde og stole opstilles som ved modtagelse. Hvis noget er i stykker, stilles det til side. Bordene må IKKE slæbes hen ad gulvet. Gulvet fejes/støvsuges og vindueskarme aftørres. Evt. skrammer på vægge indberettes.

Toiletter: trækkes ud og rengøres. Håndvaske tørres af med en klud. Madame poser smides ud. Ingen bleer i toilettet.

Køkken: Al opvask gøres færdig og service sættes på plads. Madrester skal i affaldssække og skal smides ud. Stil ituslået service til side på køkkenbordet. Ovnen rengøres hvis den har været i brug. Køkkenbordet aftørres med en fugtig klud. Gulvet fejes/støvsuges. Kaffemaskinen rengøres, hvis den har været i brug.


Tilkøb af rengøring – 700 kr.

Det er muligt at tilkøbe ekstern rengøring i forbindelse med lejen. Rengøring består af vask af gulv i alle rum, rengøring af ovn, kaffemaskine, overflader, toiletter, garderobe samt festsalen.

Oprydning af salen samt opstilling af borde samt stole er ikke inkluderet i rengøring. Dette står lejeren for.

Rengøring for arrangementer i hverdage kan tilkøbes for 500 kr.


Generelt til lejeren

Lejemålet afleveres i samme stand som ved lejeperiodens begyndelse. Det er lejers ansvar og for lejers regning, at dette sker.

  • Lejeren sørger for:
    • Toiletpapir
    • Håndklæde/viskestykker
    • Sæbe
    • Håndsprit
  • Udlejer sørger for affaldssække, kaffefiltre og alt til opvaskemaskinen.

 

  • Virringhus ApS udlejes IKKE til svendegilde, skolefester, ungdomsfester, studentergilde, efterskolefester o. Lign. Heller ikke med forældredeltagelse.   

 

  • Indvendige møbler og inventar må IKKE tages ud.


Ordensregler

  1. Forsamlingshuset afleveres i samme stand som ved modtagelse.

         Hvis ikke rengøring tilkøbes gælder nedenstående:

    • køkken inkl. Komfur og ovn afleveres i rengjort stand.
    • Kun rengjort service må komme i skabene.  
    • Gulvene i alle rum fejes/støvsuges grundigt.
    • Alt affald tømmes i containeren.
    • Al brugt service vaskes og stilles på plads i aftørret tilstand.
    • Mangelfuld rengøring modregnes depositum.
  1. Der må IKKE skrues, bores, sømmes eller sættes tape på vægge, lofter eller gulve. Der må kun pyntes med snor på de synlige bjælker.
  2. Lejeren er personligt til stede i huset under hele arrangementet, og er ansvarlig for sine gæster både inde og udenfor huset.
  3. Hvis lejer, lejerens medhjælp eller en gæst er årsag til ødelagt/bortkommet porcelæn, glas, service etc. afregnes dette ved aflevering af huset. Vi afregner 20 kr. pr. glas og 30 kr. pr. tallerken, kop og store skåle.
  4. Lejeren hæfter for alt inventar samt mur, søm- og nagelfast tilbehør + brandslukningsudstyr og kan drages til ansvar for evt. ødelæggelse heraf.
  5. Virringhus ApS hæfter IKKE for hverken lejers/gæsters glemte sager eller forsvundne ting. Tag evt. gaver og andet med hjem om aftenen.
  6. Musikafspilning SKAL ophøre senest kl. 02.00 og der må IKKE afspilles for åbentstående døre og vinduer af hensyn til naboer efter kl. 22.00.
  7. Overnatning i forsamlingshuset er IKKE tilladt.
  8. Der må ikke kastes ris i salen af hensyn til ridser i gulvet.
  9. Toiletter og urinal afleveres klar til rengøring.
  10. Fryser og køleskab, kaffemaskine og ovn tømmes og rengøres.
  11. Rygepolitik: ingen rygning indenfor i henhold til Skanderborg Kommunes rygepolitik.
  12. Ved booking af forsamlingshuset betales et depositum på 1500 kr. Der underskrives en lejekontrakt.
  13. Fyrværkeri, grill og anden brug af åben ild er strengt forbudt.
  14. Lejer skal meddele evt. ødelagt inventar til udlejer.
  15. Arrangementet skal holdes indendørs. Døre og vinduer skal være lukkede, mens der spilles musik. Musikken må ikke kunne høres udendørs efter kl. 02.00 af hensyn til naboerne.


Depositum 1500 kr.

Når depositum er betalt og lejekontrakten er underskrevet, har lejer en bindende aftale.  

Leje og depositum skal indbetales senest 60 dage inden lejen påbegyndes.


Ved opsigelse

Frist for opsigelse af lejemålet uden tab af depositum er 3 måneder før udlejningsdato, dog 6 måneder ved konfirmation.

Depositum tilbagebetales, hvis kontrakten ikke er misligholdt.

Lejeren er personligt ansvarlig for Virringhus ApS inventar m.m.